Bæredygtighed

Etisk ansvarlighed og adfærd er et fokuspunkt for SELECT SPORT. Som en global virksomhed ved vi, at vores handlinger spiller en rolle. Vi ser bæredygtighed som en rejse, og vi tager løbende bæredygtige skridt i vores produktion samt indpakning og samarbejdspartner-indsats.

Vision

Vi ønsker at gøre en forskel lige fra valg af materialer og produktion til transport samt forbrug. Vi ønsker at skubbe grænserne for innovativ produktudvikling og skabe holdbare kvalitetsprodukter.

Produktion

Vi stræber efter en produktion i den højeste kvalitet og med den lavest mulige miljømæssige indvirkning, som samtidig holder i mange år.

Samarbejdspartnere

Vi ser vores leverandører som samarbejdspartnere og arbejder tæt sammen med dem hver dag for at skabe de bedst mulige produkter. Deres ekspertise gør det muligt fortsat at udvikle og skabe holdbare produkter i høj kvalitet.

Bæredygtige SELECT SPORT-produkter

Vi ønsker at reducere vores brug af plastik og at benytte endnu flere genanvendte materialer i vores produktion. Vi har:​​​​​​​

  • sparet 300.000 plastpakninger årligt ved at udskifte vores Profcare Support-pakninger fra plastpakninger til mindre pakninger i pap og dermed reduceret vores transportvolumen med 40%.
  • reduceret vores brug af plastik med 50% i pakningerne af tøjlinjerne MONACO, SPAIN, OXFORD og PISA.
  • introduceret en 100 % plantebaseret, genanvendelig vandflaske fremstillet af sukkerrør.
  • anvendt materialer fremstillet af genbrugte PET-flasker i vores Planet fodbold
  • introduceret genanvendt polyester i vores BASELAYER sportsundertøj.​​​​​​​ Alle styles i Baselayer-serien er fremstillet med Repreve® Polyester, en garntype fremstillet af genanvendte plastflasker.
  • skabt Eco Ice Pack, en CO2-venlig ispose uden vand, hvor vi undlader at transportere 45 tons vand og dermed reducerer CO2-udledningen med 44% årligt.
  • Benyttet genanvendt polyester i vores Oxford kollektion til mænd, kvinder og børn.
Sustainability

Socialt ansvar

Vores samfundsmæssige ansvar går langt tilbage med omdrejningspunkt i Anwar Khawaja Industries (AKI), hvor alle vores håndsyede bolde produceres.

Vi ønsker at hjælpe vores syere og deres familie bedst muligt, og derfor har vi i samarbejde med AKI udformet hjælpeprogrammet SAHEP – SELECT AKI Health & Education Program. Med SAHEP sikres syere og deres familie – i alt godt 6.000 personer – gratis lægehjælp og medicin samt specialundervisning-tilbud til alle børn.

SELECT betragter SAHEP som en integreret del af vores virksomhedskultur og vores sociale ansvar. Programmet hjælper os ligeledes med at bibeholde den høje kvalitet, da det fremmer syernes loyalitet mod SELECT og AKI.



miljøcertificeret

AKI er desuden blevet miljøcertificeret efter ISO 14001:2015 standarden. ISO 14001 er den mest anerkendte internationale standard for miljøledelsessystemer. Den anvendes i hele verden.

^