SELECT LAB

Siden 1947 har SELECT været et førende brand, når det kommer til boldinnovation og -produktion. Vi forsøger altid at forbedre vores bolde, hvilket har ført til mange revolutionerende opfindelser. På denne side kan du lære mere om videnskaben bag vores bolde.

De magiske 32 paneler

Hver eneste fodbold og håndbold fra SELECT er baseret på revolutionen fra 1962, hvor vores grundlægger, Eigil Nielsen, opfandt en bold lavet af 32 paneler. Det altoverskyggende ønske var at skabe den mest pålidelige bold med den mest forudsigelige, lige flugt og et opspring, der hverkener for højt eller for lavt. Det var umuligt at lave en perfekt rund bold med kun 18 paneler, hvilket var standardkonstruktionen af ​​en bold før i tiden.

Med de 32 paneler - 20 sekskanter og 12 femkanter - lykkedes det SELECT at skabe den rundeste bold nogensinde. Senere vandt en gruppe amerikanske videnskabsmænd Nobelprisen for at opdage, at kulstofmolekylerne med en særlig bestråling organiserer sig som en komplet rund bold - noget Eigil Nielsen allerede havde opdaget og indset i sin fodbold med 32 paneler, hvorfor genopfindelsen blev navngivet "fodboldmolekylet". En bold med optimal rundhed er afgørende for at opnå pålidelig aerodynamisk - en lige flyvning og et kontrolleret opspring. Vores fineste fodbold,

BRILLANT SUPER TB er blevet grundigt testet i en vindtunnel på Institute of Health & Sports Science ved universitetet i Tsukuba, Japan. Boldens klassiske konstruktion med 32 paneler betyder, at bolden møder modstand på et senere tidspunkt i sin bane gennem luften og dermed bevarer en konstant høj hastighed over længere tid. Dette giver en stabil og mere forudsigelig flyvning – højt værdsat af alle fodboldspillere.

Alle vores fodbolde og håndbolde i dag er stadig baseret på Eigil Nielsens originale opfindelse af 32 panel boldkonstruktionen, da vi aldrig går på kompromis med kvalitet, spilbarhed eller holdbarhed.

LÆR MERE OM PRODUKTIONSMETODERNE

KOM HELT TÆT PÅ BRILLANT SUPER TB

Klik på +

Find Brillant Super TB

PU-overflade

Boldens udvendige lag er fremstillet af syntetisk læder i mikrofiber-polyuretan (PU), der har en let overfladestruktur, som minimerer luftmodstanden. Materialets overflade består af en masse PU-fibre, der giver fodbolden en stærk overflade med ensartet blødhed.

blære

Latexblære beklædt med underforing. Under det syntetiske læder finder du den løse Zero-Wing blære af naturlatex med indbygget balancepunkt i den modsatte ende i forhold til ventilhullet. Konceptet er blevet udviklet for at sikre, at ikke kun bolden, men også blæren er så rund som mulig. På blærens yderside er der en foring af 4 mm tykt, eksklusivt skummateriale. Foringen er med til at tilpasse blødheden og forbedrer kontakten mellem bold og fod.

Double lock ventil

Gummimaterialet i vores ventiler er kendt for at være lufttæt, og sammen med Double Lock-systemet, hvor luften skal passere gennem to "porte" for at slippe ud, overgår bolden FIFA's krav til lufttæthed.

Syning

Bolden har 32 termisk bundne felter. ’TB’ i produktnavnet står for ’Thermo Bonded’ - altså at bolden er limet sammen termisk. Derfor er der ingen syninger. Det betyder, at bolden absorberer mindre vand og dermed holder den oprindelige vægt bedre, når der spilles på en våd bane.

Skum

Skummet er fremstillet af et 4 mm tykt og eksklusivt materiale, der giver bolden et blødere, lettere og mere behageligt touch. Selvom bolden føles lettere, vejer den det samme som en traditionel fodbold.

KOM TÆT PÅ EN ULTIMATE HÅNDBOLD

Klik på +

Se tophåndbolde

PU-overflade

Syntetlæderet i vores håndbolde består af et udvendigt lag af PU med godt greb og en bagside af ikke-vævede polyesterfibre. Derudover er der indlagt tråde af specialfiber på kryds og tværs for at sikre materialets styrke og stabilitet. Det giver en bold med et perfekt greb, optimal balance og ekstrem holdbarhed.

Blære

Blæren er fremstillet af højtydende naturlatex. Zero-Wing konceptet betyder, at bolden og blæren er helt rund. Hos SELECT bruger vi udelukkende latexblærer med indbygget balancepunkt placeret modsat i forhold til ventilhullet i vores bolde. Dette giver i kombination med Zero-Wing-konceptet en perfekt afbalanceret bold med et særdeles livligt opspring.

Double lock ventil

Gummimaterialet i vores ventiler er kendt for at være lufttæt, og sammen med Double Lock-systemet, hvor luften skal passere gennem to "porte" for at slippe ud, opnås en særdeles lufttæt bold.

Syning

ULTIMATE er syet i hånden. De 32 paneler er syet sammen med 630 dobbeltsyninger og 60 hjørnesyninger og lukkes (unikt for SELECT) med en dobbeltknude. Det giver en mere holdbar bold.

skum

Den vigtigste faktor i forbindelse med boldens blødhed er et lag af neoprenskum placeret mellem foringen og syntetlæderet. Skummet bevarer sin blødhed og elasticitet kamp efter kamp. ULTIMATE er den eneste model, der produceres med det specialudviklede Shark Skin Foam. Det gør den til en endnu blødere og helt igennem fantastisk bold.

Kom tæt på brillant super iball

Klik på +

PU-overflade

Boldens yderste lag er lavet af syntetisk læder i mikrofiber polyurethan (PU) med en let overfladestruktur, der minimerer luftmodstanden. Overfladen af ​​dette materiale består af masser af PU-fibre, som giver fodbolden en stærk overflade med ensartet blødhed.

Blære med chip

SELECT har sammen med KINEXON udviklet en tracking sensor. KINEXON har lavet en ultra-lille sensor med mindst mulig vægt, og denne sensor har SELECT efterfølgende interegreret ind i blæren på bolden. Ved hjælp af radio teknologi kan sensoren transmittere data på sin position og bevægelser ca. 50 gange pr. sekund. Sensoren kan videregive data på position exceptionelt hurtigt, og bold dataen kan på under 1 millisekund synkroniseres med spillernes tracking data. Ved at linke (den allerede benyttede) spiller-tracking data, med denne nye bold-tracking data, kan man få et bedre overblik over et helt træningspas eller en kamp, med alle dennes kompleksiteter.

Double lock ventil

Gummimaterialet, der bruges i vores ventiler, er kendt for at være lufttæt, og sammen med Double Lock-systemet, hvor luften skal passere gennem to ”gates” for at slippe ud, er bolden endnu mere lufttæt end kravene fra FIFA kræver.

Syning

Brillant Super iBall sys i hånden. De 32 paneler er syet sammen med 630 dobbeltsømme og 60 hjørnesømme og lukkes af (specielt for SELECT) med en dobbeltknude. Bolden holder længere på denne måde.

Skum

Det underliggende skum er lavet af et 2 mm tykt og eksklusivt materiale, der giver bolden et blødere, lettere og mere behageligt touch.

Ultra Zonic bonded – Ground breaking teknologi

Brillant Super UZ er verdens første fodbold lavet med ultralydsteknologi. Vi har skabt en bold, hvor spilleren får uovertruffen kontrol. Den har en forbløffende aerodynamik, da den nye konstruktionsmetode sikrer den perfekte fordybning mellem panelerne.

Den danske 3F Superliga, Nordic Bet Liga, Gjensidige Kvindeliga og de danske landshold i fodbold er de eneste, der spiller med bolden.

Bolden er sammensat af omhyggeligt udvalgte kvalitetsmaterialer med karakteristika fra en klassisk SELECT-bold Den nye 3D-diamantstruktur af overfladematerialet sikrer en endnu mere stabil bane, optimeret friktion mellem bold og støvle og det bedste greb for målmænd.

Den nye konstruktion sikrer minimal vandoptagelse sammenlignet med en håndsyet bold, hjælper bolden med at bevare sin oprindelige vægt, når man spiller på våde overflader. Under ydermaterialet har bolden en nyudviklet foring bestående af to forskellige skummaterialer og en Zero Wing latexblære med indbygget balancepunkt, placeret overfor ventilhullet.

Se alle topbolde

BOLDE LAVET AF GENANVENDTE PET-FLASKER

Alle vores Planet bolde er delvist lavet af genbrugte plastikflasker. Det syntetiske læder, der bruges til alle vores bolde i vores SELECT Planet familie, er lavet af genanvendte PET-flasker, og alle Planet boldene er produceret med en særlig underforing, hvor 80% af materialet kommer fra genbrugte plastikflasker.

Se SELECT Planet

VED DU, HVORDAN EN BOLD PUMPES KORREKT?

Se vores vejledning til pumpning af bolde her